Hvilke er de største industrier i Albanien?

Albanien er en industrialiseret øvre mellemindkomst nation, og den deltager i NATO, OSCE, WTO og BSEC. Industrisektoren i Albanien tegner sig for 14, 9% af BNP, hvor landbrug og tjenesteydelser bidrager med henholdsvis 21, 6% og 63, 5%. De stærkeste albanske sektorer er metallurgi, energi, turisme, landbrug og tekstil. Albanien kan prale af Europas største oliereserver på land samt de næststørste oliereserver på hele Balkan. Opløsningen af ​​kommunistiske styre i 1990 udløste flygtninges massebehandling til Grækenland og Italien. Reformforsøg startede i begyndelsen af ​​1992 takket være en demokratisk valgt regering, der efter at have taget magten i gang med at gennemføre et økonomisk reformprogram for at placere Albanien på vej mod en markedsøkonomi. En fast indkomstpolitik og finanspolitisk konsolidering var nogle af de implementerede reformer. Privatisering blev også gjort alvorligt inden for transport, store statslige virksomheder, små og mellemstore virksomheder og servicesektoren.

Olie og gas

I 2013 havde Albanien over 100, 2 millioner tons råproduktion. Udnyttelsesaktiviteterne i Kucova Oil-feltet begyndte i 1928 at markere begyndelsen af ​​olieudnyttelsen i Albanien. Udnyttelsesaktiviteterne blev også gennemført for at regulere sandstenreservoirer i Patos efter et år. Albanien regulerer stringent denne sektor og har lokket globale investorer siden 1990'erne, efter at økonomiske reformer gav den private sektor rettigheder til at udforske og udnytte albansk olie og gas. Reserverne er dog under den albanske stats varetægt. Nationens Patos-Marinza oliefelt forbliver det mest omfattende land på land i hele det kontinentale Europa. Affiliates fra den kinesiske Geo-Jade Petroleum købte borerettighederne på dette felt samt Kucova fra et canadisk firma i 2016. Virksomheder med en tilstedeværelse i Albaniens olie- og gassektor er Transoil Group, TransAtlantic og Sherwood International. To raffinaderier opererer i Albanien, nemlig Fier and Ballsh, med raffineringskapacitet på henholdsvis 0, 5 mio. Tons og 1 mio. Tons. Det meste af Albaniens råolie eksporteres.

Minedrift

Albanien er velsignet med sådanne ekstraherbare mineraler som kul, krom, nikkel og kobber. Albanien er den eneste europæiske stat med betydelige forekomster af krom. Albaniens første geologiske kort blev udarbejdet i 1922, og kongeriget minedrift blev vedtaget i 1929 og rydde vejen for udforskningen af ​​områdets mineraler. Fra 1944 til 1994 blev minedrift udført af statsejede organisationer. Industrien har siden været vidne til vidtrækkende reformer siden 1994. Over 700 minerydninger er blevet tildelt i Albanien. Driften af ​​nogle miner foregår under koncessionsaftaler, herunder kobberminerne i Karme og Lak Rosh og Pojska, Bulqiza og Katjels kromminer. Albanien har også jernmalm, bauxit, kalksten, brunkul og bitumenaflejringer. Albaniens minesektor har lokket i flere udenlandske firmaer, herunder de canadiske Tirex Resources. Albaniens regering er blevet opfordret til at forbedre infrastrukturen for at gøre brug af sektorens potentiale.

Tekstil og beklædning

Beklædningsindustrien var blandt Albaniens stærkeste sektorer indtil 1990'erne. Sektoren ledede hele produktionskæden og producerede endda en betydelig mængde råmateriale internt. Industrien opfyldte endvidere mere end 70% af den indenlandske efterspørgsel. Da statsfabrikker blev privatiseret i 1990'erne, ændrede industrien sammen med produktionsprocessen sig betydeligt. Albanien producerer ikke mere råmaterialer, selvom fabrikkerne fremstiller tøj ved hjælp af bestilt materiale, som derefter leder til fremtrædende mærker på markeder beliggende i Vesteuropa. Albaniens tøj- og tekstilsektor har genplaceret sig for at udvande markedsandelen af ​​importerede produkter. Sektoren er fordelt af en højtuddannet arbejdsstyrke såvel som lave lønninger. Flere og flere lokale virksomheder i Albanien bevæger sig væk fra 'cut make and trim'-processerne for at levere komplet pakke service til eksterne forbrugere, herunder dem i Frankrig, Italien, Holland og Tyskland. Sådanne virksomheder anskaffer råvarer hovedsageligt fra Italien og Tyrkiet. Der er også flere virksomheder med evnen til at producere færdigvarer, der er genstande, de har behandlet fra begyndelsen til slutningen.

Vandkraft

Albanien er næsten udelukkende afhængig af vandkraft til elproduktion. Næsten hele landets lokalt genererede elektricitet er hentet fra vandkraft. Albanien er stolt af otte hovedflodsystemer. Drin-floden er den største, og det er hjemsted for tre vandkraftværker, nemlig Komani på 600 Megawatt, Fierzë på 500 Megawatt og Vau I Dejës på 250 Megawatt. Disse tre stationer opfylder 90% af Albaniens indenlandske elproduktion. Omkring 90 stationer opfylder resten 430 megawatt med installeret kapacitet. Albanien var tidligere nettoeksportør af elektricitet, selv om stigende efterspørgsel kombineret med en lav grad af nye kapacitetsanlæg har gjort det til en magtimportør. Det er ikke ualmindeligt, at der opstår strømmangel i løbet af langvarig tørke eller tørre perioder. Eksperter hævder, at kun 30 til 35% af landets vandkraft er blevet tappet.

Miljømæssige og sociale spørgsmål har afskrækket store projekter. Den albanske regering har ty til at bygge mindre vandkraftværker især dem, der er under 100 Megawatt kapacitet. Investeringer i vedvarende energikilder som vand er også fritaget for told, der er underlagt importeret udstyr og maskiner. Disse attraktive lovgivningsmæssige rammer tjener til at lokke private og udenlandske investorer. Planlagte vandkraftprojekter i nationen omfatter Devoll-flodkaskade, som vil udgøre vandkraftværkerne Moglicë og Banja, som forventes at åbne for kommercielle operationer i 2018. Albanien har også kigget på sine naboer for aftaler for at bidrage til at udvikle sine vandkraftpotentialer som f.eks. 2014-aftale underskrevet med Kosovo for at opbygge en 400 kV transmissionslinje, der forbinder deres energinet.

Turisme

Albanien hostede omkring 4, 2 millioner turister i 2012 primært fra nabostater og dem i EU. Turistbranchen trives langs Ioniske og Adriaterhavets kyster. Den joniske kyst benævnes undertiden den albanske riviera på grund af sine uberørte og smukke strande. Den albanske kyst har sorter i bugter, sandstrande, laguner, havgrotter, cape og overdækkede bugter. 70% af landets terræn er bjergrige, og dens skove, fjedre, toppe og græsgange skaber et uberørt landskab. Turismen var ansvarlig for 4, 8% af det albanske BNP i 2013, og dette bidrag forventes at stige.