Hvad er Verdenssundhedsorganisationen (WHO)?

I. WHO's relevans

Verdenssundhedsorganisationen har en særlig ferie fejret verden over den 7. april, som tjener som et testamente til dets succesfulde ledelse som steward arbejder for global sundhed. Det er også en dag, hvor folk og nationer tager et enkelt sundhedsspørgsmål og finder måder at beskytte folk mod dets sundhedsrisici. Organisationen respekterer alle enkeltpersoners friheder og deres regeringers ansvar for at beskytte jordens borgere mod sundhedsfarer og sygdomme ved at arbejde for at sikre sikkert vand og sikre ren luft.

Verdenssundhedsorganisationens relevans fortsætter ind i det 21. århundrede, med sit håb og dedikeret dedikation er at fremme og hjælpe folk med at opnå det højest mulige sundhedsniveau i verden i dag og ind i fremtiden. Organisationen har defineret sine mål i sin forfatning som at være i spidsen for vigtige internationale sundhedsrelaterede initiativer. Det fremhæver også, at når og hvor sundhed er truet, ville det være der for at genoprette folks velbefindende.

WHO er bundet af at yde lederskab i at opnå et godt helbred over hele kloden. Det gøres i partnerskab og samarbejde med andre organisationer med henblik på at sikre hele verdens befolkninges fortsatte overordnede gode helbred. Over tid er organisationen kommet til at vide, hvilke veje det skal tage for løbende at være til tjeneste for at forbedre sundhed i den globale befolkning. Formålet med organisationen til dette, som er fastlagt i Millennium Development Goals (MDG), er at handle i samarbejde med dets medlemslande og synkronisere sine handlinger med andre berørte lande og agenturer i det internationale sundhedssystem.

II. Verdenssundhedsorganisationens historie

Året 1851 så konceptualiseringen af ​​ideen (og for et behov) for at etablere en Verdenssundhedsorganisation. Dette koncept skete dog ikke helt til næsten et århundrede senere, efter Anden Verdenskrig. Forud for organisationens dannelse blev dets forfatning underskrevet af 61 FN-lande den 22. juli 1946, hvorved dets hovedkontor blev etableret i Genève, Schweiz. Verdenssundhedsorganisationen er under Verdenssundhedsforsamlingen, og dens årlige møder finder sted i Genève i maj måned. Dets generaldirektør udnævnes til en femårig periode, og dens direktion består af 34 medlemmer, der hver tjener på en treårig periode. Den nuværende leder af WHO er generaldirektør Margaret Chan.

Den 7. april 1948 formaliserede FN's Udviklingsgruppe oprettelsen af ​​Verdenssundhedsorganisationen. Den nye organisation tog derefter under sine vinger to FN-sundhedsbureauer. Nemlig var disse National Health Organization og Office International d'Hygiene Publique . WHO blev oprettet for at tage sig af verdens sundhedsproblemer, og den har 194 medlemslande, der også tilhører De Forenede Nationer. Et af dets første bekymringer var udryddelsen af ​​små pokke.

Organisationen offentliggør også World Health Report, Worldwide Health Survey og World Health Day. Disse sundhedsrapporter blev første gang offentliggjort i 1995 og fortsætter med at give medlemslandene opdateringer om oplysninger, der påvirker hvert lands finansierings- og sundhedspolitik. I et bredere omfang er de offentliggjorte data og information om sundhed også tilgængelige for offentligheden, herunder hverdagens borgere, journalister, forskningsinstitutioner og universiteter. Emnerne og temaerne varierer også for ethvert problem, fra sundhedssystemfinansiering til sundhedspleje, sundhedssikkerhed og mental sundhed. Navnlig offentliggjorde man en undersøgelse af personer over 50 år i sin undersøgelse om global aldring og voksenhelse. Undersøgelsen involverede 50.000 mennesker i 23 lande.

Verdenssundhedsorganisationen startede også en online database om personer med psykiske handicap med det formål at udrydde menneskerettighedsmisbrug mod denne gruppe mennesker. Det hedder MiNDbank (ligesom det staves), og det gik live på World Wide Web på Menneskerettighedsdagen. Webstedet og databasen indeholder varieret information om menneskerettigheder, psykisk handicap, stofmisbrug og andre relevante emner. Det har også oplysninger om lovene i mange lande vedrørende politikker, strategier og service standarder for personer med disse forhold.

I dag er WHO et specialiseret agentur, der beskæftiger sig med at finde måder at stoppe smitsomme sygdomme, såsom ebola, malaria, hiv / aids og tuberkulose. Nogle af de vellykkede programmer, der blev udført af WHO, var inokulationsdrevet til tuberkulose (1950), nemlig til udryddelse af malaria (1955) og det første globale blik på diabetes mellitus. Organisationen skabte også Det Internationale Agentur for Kræftforskning i 1965. I 1979 erklærede WHO den samlede udryddelse af småpokke. Så i 1998 voksede spædbarnsoverlevelsen og levetiden steg, og blev også defineret som sådan af organisationen.

WHO har andre roller, der omfatter at undersøge lindring af ikke-smitsomme sygdomme, udvikling og aldring, fødevaresikkerhed, sund kost, seksuel og reproduktiv sundhed, stofmisbrug og erhvervsmæssig sundhed. 2015-budgettet for alle disse bekymringer blev finansieret af et bidrag på 930 mio. USD fra dets indbyggede medlemsstater. En yderligere $ 3 milliarder USD blev også hentet fra andre donationer fra hele verden.

III. WHO's vigtigste funktioner

Verdenssundhedsorganisationen har gjort sit formål kendt fra den første dag i dets oprettelse. Men hvert år kan dens vigtigste dagsorden se ændringer, justeret i overensstemmelse med verdens transformerende sundhedsbehov. Dens mange funktioner er et resultat af omhyggelige analyser af organisationens ledelsesroller på den internationale scene. At det altid opretholder et neutralt standpunkt og også hedder sit universelle medlemskab, er lige så vigtig som den kendte indkaldende magt. Det ellevte generelle arbejdsprogram 2006-2015 definerer organisationens seks hovedfunktioner, og disse er anført umiddelbart nedenfor.

1. Handler som leder om vigtige forhold til sundhed og samarbejder med andre lande.

2. Opretter forskningsagenda og følger generering, oversættelse og formidling af vigtig viden.

3. Oprettelse af normer og standarder og gennemførelse af deres promovering og overvågning.

4. Forklaring af etiske og bevisbaserede politiske muligheder.

5. At yde teknisk bistand, katalysere forandring og skabe bæredygtig institutionel kapacitet.

6. Overvågning af sundhedsforholdene og håndtering af sundhedstendenser.

Millenniumudviklingsmålene

I september 2000 fastsatte FN's 191 medlemslande også mål for 2015 under banner for "Millennium Development Goals". Disse fortsatte mål er:

1. At stoppe fattigdom og hungersnød.

2. At gennemføre universel grundskoleuddannelse.

3. At skabe ligestilling mellem mænd og kvinder og give kvinder ansvar.

4. At forbedre barnets overlevelse.

5. At forbedre mødrenes sundhed.

6. At bekæmpe malaria, hiv / aids og andre sygdomme.

7. For at hjælpe med at beskytte miljøet.

8. At fremme samarbejde mellem udviklingslande.

Der er ingen tvivl om, at alle 191 medlemslande støtter millenniumudviklingsmålene. Sammenslutningen af ​​Sydøstasiatiske Stater (ASEAN) og Den Europæiske Union (EU) har begge omformet deres egne respektive politikker og arbejde omkring de større krav fra millenniumudviklingsmålene. OXFAM og Røde Kors er to andre internationale velgørende organisationer, der har fokuseret deres mål om at hjælpe med at nå millenniumudviklingsmålene. Der er mange flere civilsamfundsorganisationer, der er på internationalt, regionalt og lokalt niveau, og som har vedtaget disse samme samme millenniumudviklingsmål.

IV. Kontroverser og tilbageslag

Verdenssundhedsorganisationen er et FN-agentur, der fremmer og giver sundhedspleje til mennesker, der har brug for dem rundt om i verden. Det har gjort mange præstationer og opnåede anerkendelser på den internationale scene. Alligevel, især i det seneste, er det blevet kritiseret for økonomisk dårlig forvaltning, samt partisk politikering.

En af de store beskyldninger, der synes at være vedvarende, er spørgsmålet om udnævnelsen af ​​dem i nøglepositioner i organisationen. Mange føler, at politiske patronagefaktorer er for meget ind i valget af disse udpegede. Årsag til kritik var stemningsopkøb i valget af sin generaldirektør, som er en afgørende stilling i organisationen, der ville være ansvarlig for at lede WHOs mål og politikker ind i det næste århundrede. Således var mange medlemslande bekymrede over WHOs processer og integritet.

Der har også været mislykkedes at nå de angivne mål, såsom fejlene til at udrydde malaria, kolera, diarré og tuberkulose. Disse problematiske områder er blevet behandlet senere, men synes stadig at være store hindringer for forhindring endnu. Tuberkulose er spredt tilbage på grund af resistens forårsaget af overbrug af antibiotika. WHO startede derefter en ny TB-plan for at følge op med det oprindelige initiativ. Diarré forbliver også som mordere af børn og voksne i de fleste udviklingslande i verden i dag.

De mange fejl i at opnå sundhedsmål i fortiden er blevet rettet til organisationen som følge af dens bureaukratiske karakter og interne politikker. Historien viser, at han i de 10 år, som Dr. Hiroshi Nakajima var generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen, blev anklaget både internt og eksternt for sådan dårlig forvaltning. Dr. Nakajima blev anklaget for manglende kommunikationsevner, og yderligere påstande pegede på hans autokratiske og bureaukratiske adfærd inden for organisationen. Han blev også anklaget for at anvende stemme købsteknikker. Selvom han blev genvalgt til stillingen igen, gik den oprindelige tillid, han nød med mange store vestlige lande hurtigt, surt.

Da vantro og tab af selvtillid voksede fra de store donorer, blev deres donationer i stigende grad også realiseret. Mange af WHOs projekter var under stramme budgetmæssige begrænsninger, hvilket i sidste ende førte til oprettelsen af ​​et andet FN-agentur til at håndtere et internationalt AIDS-program. Overførslen begyndte forringelsen af ​​WHOs rolle som en vigtig leder inden for verdens sundhedsspørgsmål, da andre FN-agenturer fik til opgave at tage lignende roller derefter. Men i dag har Verdenssundhedsorganisationen taget nye udfordringer under nyt lederskab for det 21. århundrede. Forhåbentlig kan den genvinde tilliden og forblive på kurset for at nå det vigtigste mål: Sikring og fremme af bedre sundhed for alle.