De Forenede Nationer - Internationale Organisationer i Historien

stiftende

Forud for FN's dannelse (FN) var Folkeforbundet, der blev grundlagt i 1919, ansvarlig for at fremme internationalt samarbejde og fred. Imidlertid faldt dens betydning i 1930'erne, da aksebefolkningen fik indflydelse, der udløste anden verdenskrig. I 1942 blev "De Forenede Nationers erklæring" undertegnet for formelt at erklære de allieredes samarbejde under anden verdenskrig. Det var også i løbet af denne tid, at udtrykket FN blev udtænkt af den britiske premierminister, Winston Churchill, og USAs præsident, Franklin D. Roosevelt. Det første formelle forsøg på at etablere FN begyndte med udarbejdelsen af ​​De Forenede Nationers pagt på FN's konference om international organisation, der blev afholdt i San Francisco, Californien i april 1945. Konventet blev ledet af Roosevelt, Churchill og Sovjetpræsident, Joseph Stalin, og deltog af regeringens repræsentanter for 50 nationer, samt flere ikke-statslige organisationer (ngo'er). Efter to måneder blev den endelige charter underskrevet af alle de deltagende lande, undtagen for Polen, som ikke kunne sende en repræsentant til konferencen på det tidspunkt og i stedet underskrev charteret den 15. oktober 1945. Endelig efter ratifikationen af charteret af regeringerne i de involverede nationer blev FN formelt grundlagt den 24. oktober 1945. Formålet med oprettelsen af ​​denne internationale organisation var at beskytte verdens fremtidige generationer mod de skadelige virkninger af krigen og bekræfte troen på de mennesker i grundlæggende menneskerettigheder. Det har også til formål at skabe lige rettigheder for alle og fremme retfærdighed, frihed og sociale fremskridt for verdens befolkning.

Medlemskab

FN, en mellemstatslig organisation, har en nuværende styrke på 193 medlemslande. De lande, der er involveret i undertegnelsen og ratificeringen af ​​De Forenede Nationers pagt i 1945, kaldes oprindelige, eller stiftende, medlemmer af FN. FNs Sikkerhedsråd har fem faste medlemmer, nemlig (fastlandet) Kina, Rusland, Frankrig, Det Forenede Kongerige og USA. Alle disse medlemmer har beføjelse til at modtage FN-resolutioner, og de betegnes så som "Big 5", "P5" eller "Permanent Five". Andre lande tiltrådte FN i de senere år efter at have indført protokoller for at blive medlemmer af denne prestigefyldte verdensorganisation. Processen med ansøgning om FN-medlemskab involverer normalt et lands ansøgning om medlemskab med en erklæring om, at den er parat til at acceptere alle de forpligtelser, der er beskrevet i FN-pagten. Herefter træffer FN's Sikkerhedsråd sin beslutning og træffer en beslutning, der opfordrer FN's generalforsamling til at indrømme landet. Medlemmerne i FN's generalforsamling træffer derefter deres egen beslutning og indrømmer det nye land i FN eller ej.

Struktur

Seks hovedorganer definerer FN's struktur. Disse er nemlig generalforsamlingen, Sikkerhedsrådet, Det Økonomiske og Sociale Råd, FNs sekretariat, Den Internationale Domstol og Trusteeship Council. Generalforsamlingen er det eneste FN-organ, der er repræsenteret af alle 193 medlemslande, og er involveret i FN's politikker. Et to tredjedels flertal af medlemmerne af generalforsamlingen skal træffe betydelige beslutninger om spørgsmål som fred og sikkerhed, budgetter, optagelse af nye medlemmer og andre FN-politikker, mens andre mindre betydningsfulde emner kræver støtte fra en simpel flertal. FNs Sikkerhedsråd udfører den vitale FN-funktion for at sikre opretholdelsen af ​​international fred og sikkerhed. Heri træffer 5 faste og 10 ikke-permanente medlemmer, hver med en enkelt stemme, beslutninger om verdensfred og sikkerhedsspørgsmål, og alle andre FN-medlemmer er forpligtet til at acceptere de handlinger, som Rådet har truffet. Sikkerhedsrådet har også ret til at tillade brug af magt til at løse trusler mod global fred og sikkerhed. FNs udviklingsmål forvaltes af Det Økonomiske og Sociale Råd, som håndterer oprettelsen, gennemførelsen og gennemførelsen af ​​politikker og aktioner vedrørende sociale, økonomiske og miljømæssige problemer, som påvirker verdens nationer. Det har 54 medlemmer, der vælges af generalforsamlingen, og disse medlemmer tjener overlappende tre år.

FNs sekretariat er FN's funktionelle kerne. Det ledes af generalsekretæren, bistået af tusindvis af FN-medarbejdere, og udfører FN's daglige aktiviteter som anført af dets hovedorganer. Den Internationale Domstol er FN's retsinstans med hovedsæde i Haag, Nederlandene. Når det henvises af FN's autoriserede organer, er det involveret i bilæggelse af internationale juridiske tvister og rådgivende udtalelser til FN's medlemsstater. Trusteeship Council er en meget specialiseret instans i FN, der oprindeligt har til opgave at føre tilsyn med FN's 11 Trust Territories og overvåge deres fremskridt hen imod selvstyre og uafhængighed. Alle de 11 tillidsområder havde opnået deres frihed i 1994, og dermed den 1. november 1994 suspenderedes Rådets arbejde og mandat til at mødes en gang om året.

mål

FN's primære mål er at opretholde international fred og sikkerhed. Det opnår dette mål ved at træffe foranstaltninger til at forhindre internationale konflikter, hjælpe parter, der er involveret i konflikter, til at løse deres problemer fredeligt, opretholde en fredsbevarende enhed og sende fredsbevarende styrker til forstyrrede områder for at skabe forhold, der kan bidrage til at afslutte tvister og forstyrrelser og genoprette freden. Et andet stort mål for FN er at opretholde folkeretten og sikre, at de internationale nationer og andre love respekteres og nøje overholdes af de involverede nationer. Udover at opretholde verdensfred, lov og orden har FN også en humanitær funktion og gør en betydelig indsats for at beskytte og fremme menneskerettighederne og fremme en bæredygtig udvikling. At yde humanitær hjælp til dem, der har brug for, især i tider med naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer, er også et af FN's grundlæggende mål. FN har flere specialiserede programmer og midler (UNDP, UNICEF, UN Women, UN-Habitat osv.), Specialiserede agenturer (Verdensbanken, WHO, FAO, UNESCO, ILO osv.) Og andre enheder og organisationer (UNAID, WTO osv.), der arbejder sammen om at nå FNs mål.

Nuværende stat

FN har i øjeblikket status som en af ​​de vigtigste internationale organisationer i verden, stort set ansvarlig for at opretholde international fred og sikkerhed og levere humanitær hjælp i katastrofetider. Oprettet i efterdybningen af ​​ødelæggelsen af ​​Anden Verdenskrig, har FN formået at reducere og løse konflikter. Resultatet har været tydeligt i færre mennesker, der dør i konflikt i det første årti af det 21. århundrede end dem i et hvilket som helst årti af det 20. århundrede. FN har også været med til at reducere større hungersnød, hvor færre mennesker også dør som følge af fødevarekriser. FAO, Verdensfødevareprogrammet og andre FN-fonde og -programmer har bidraget til at reducere forekomsten af ​​underernæring på globalt plan. FN har også formået at beskytte kritiske levesteder med høj biodiversitet, såsom Galapagosøerne, ved hjælp af disse politikker, programmer og midler til redning af miljøet. Flere Nobelprispriser er også blevet vundet af enkeltpersoner og agenturer, der er direkte forbundet med FN. Selvom FN tidligere er blevet kritiseret for nogle af sine beslutninger og politikker, mange med ikke så positive resultater, resultaterne af denne organisation for at lindre ekstrem fattigdom og fødevare-, sundheds- og miljøkriser verden over og dens progressive udviklingsaktiviteter, kan ikke nægtes. Således arbejder denne organisation fortsat med det formål at gavne disse generationer at komme med sine udviklingsmæssige og fredsbevarende aktiviteter.