Microstates of Europe
Hvad er mikrostater?
Europas mikrostater er små soverignater. Mikrostatene er hovedsagelig de seks mindste stater på kontinentet, herunder Andorra, San Marino, Malta, Vatikanet, Monaco og Liechtenstein. Alle stater sporer deres oprindelse i det første og andet årtusinde undtagen Liechtenstein, der blev oprettet i det 17. århundrede. Mikrostater adskiller sig fra mikronationer, idet mikrostater er små uafhængige stater, mens mikronationer er små selvdeklarerede nationer, der ikke anerkendes af de større stater. Nogle forskere har antydet, at Vatikanstaten ikke bør medtages i listen over stater, da den ikke opfylder det traditionelle krav til statskab.
Generaldirektoratet for de europæiske mikrostater
Mikrostaterne er mindre end 200 kvadratkilometer, hvoraf den største er Andorra med et areal på 181 kvadratkilometer, mens Vatikanet er det mindste med et areal på 0, 2 kvadratkilometer. De fleste af disse stater mangler naturressourcer og er placeret på steder, der er attraktive for andre større stater. De deler grænser med nogle af de større stater i Europa, herunder Frankrig (Monaco), Schweiz og Australien (Liechtenstein) og Italien (Vatikanet).
Økonomier og forhold til EU
De europæiske mikrostater er små i størrelse, har den begrænsede befolkning og har begrænsede ressourcer til deres vækst. Som følge heraf er de fleste af mikrostaterne ikke i stand til at opretholde deres økonomiske vækst. Ingen af mikrostaterne har en lufthavn; de har kun en heliport. De er derfor afhængige af den større stat for overlevelse og økonomisk vækst. De har også vedtaget særlige økonomiske politikker, der indebærer lav beskatning og minimumsrestriktioner for eksterne investeringer. Nogle af mikrostaterne har indgået handelsaftaler og toldunion med de større nabolande for at øge deres økonomier. For eksempel er Monaco i en toldunion med Italien og Liechtenstein med Schweiz.
Alle mikrostaterne har en form for forhold til Den Europæiske Union med Malta som det eneste fulde medlem. Alle mikrostater undtagen Liechtenstein har indgået en monetær aftale med EU. Gennem aftalen har de fået tilladelse til at udstede euromønter. Andorra, Monaco og San Marino overvejer at uddybe deres forbindelser med EU. De deltager også i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, som tillader fri bevægelighed for varer og personer inden for blokke.
Fremtiden for de europæiske mikrostater
Europas mikrostater har vist evnen til at overleve i århundreder. Deres politiske færdigheder, tilpasningsevne og stort held har givet dem mulighed for at navigere de uendelige politiske omskifteligheder i Europa. Men de vil sandsynligvis stå over for alvorlige udfordringer i fremtiden. Presset fra EU og USA for et mere gennemsigtigt finansielt system er en trussel for deres økonomiske model. For det andet truer krisen i Europa også euroområdets fremtid, et valutaområde, som de fleste mikrostater deltager i, men har ikke noget at sige om. Da de ikke er formelle medlemmer af euroområdet, vil stammerne i bankernes likviditet have stor indflydelse på deres banker, da de ikke kan regne med Central Bank of Europe som en sidste udlåner.
