Lande uden lov mod hjemlig vold

Vold i hjemmet er en af ​​de primære årsager til skader, enslige forældreskab, depression og endda død i de fleste samfund i dag. Vold i hjemmet er en aggressiv eller voldelig opførsel, herunder et følelsesmæssigt misbrug, der anvendes af en eller flere personer i et forhold til at kontrollere den anden og påvirker deres fysiske eller mentale sundhed. Vold i hjemmet er særlig almindelig mellem ægtefæller eller intime partnere. Desværre, selv i det 21. århundrede mangler mange lande love for at håndtere vold i hjemmet eller grusom umenneskelig og nedværdigende behandling. Sådanne lande oplever en vis vold i hjemmet så højt som mere end 300 tilfælde dagligt.

Kulturelle faktorer, der bidrager til manglende lovgivning om vold i hjemmet

Faktorer som kulturelle morer, religiøse overbevisninger og tabuer er nogle af de førende årsager til manglende lovgivning om vold i hjemmet i de fleste lande. De fleste kulturer hævder at have uskrevne love om håndtering af vold i hjemmet, og som sådan tror folket ikke, at der er behov for en lov om vold i hjemmet. Disse love varierer fra et fællesskab til et andet, hvilket fører til mangel på en fælles eller universel lov om vold i hjemmet i de fleste lande. I udviklingslandene er der symboler på myndighed, der har ansvaret for at håndtere vold i hjemmet i samfundet. De kunne omfatte landsbyens ældste, religiøse ledere, høvdinge eller klanhoveder. Disse myndigheder fortsætter med at modsætte sig ethvert forsøg fra regeringerne om at indføre juridiske rammer for håndtering af vold i hjemmet. I lande i Mellemøsten og andre steder er det et tabu for kvinder at rapportere enhver form for vold, der måles mod dem. Manglende rapporterede sager gør det vanskeligt at vedtage lovgivning om vold i hjemmet på grund af utilstrækkelig støtte fra lokalsamfund.

Juridiske faktorer, der bidrager til manglende lovgivning om vold i hjemmet

De fleste af de kontorer og institutioner, der er ansvarlige for lovgivningen som parlamentet, domineres af mænd. Lov og lovgivninger om vold i hjemmet er således frustrerede og afvist af mænd, der føler loven om vold i hjemmet, er en straf rettet mod mænd. Lovgivningen om vold i hjemmet er blevet betragtet som en krænkelse af rettighederne til den person, der har begået kriminaliteten, især når straf for lovovertrædelsen er involveret. I nogle lande betragtes vold i hjemmet ikke som en forbrydelse og ser derfor ikke behovet for nogen "særlig" lovgivning for sådanne handlinger.

Betydning af manglende lovgivning om vold i hjemmet

Både juridiske og kulturelle faktorer har bidraget væsentligt til manglen på definerede voldshandlinger i hjemlandet med de fleste lande, der baserer sig på eksisterende lovgivning til at håndtere og retsforfølge sager. De fleste af disse vedtægter har tilstrækkelige smuthuller til den anklagede til at unddrage sig retfærdighed, især når offeret er barmhjertigt. De stigende tilfælde af vold i hjemmet er alarmerende, fordi der ikke er nogen ordentligt defineret ramme eller lovgivning for håndtering af sådan vold. Folk begår selvsikker denne form for kriminalitet ved at vide, at de vil komme væk med det. Desuden er landsbymyndighederne, der håndterer hjemlige sager, let kompromitteret for at afgive en dom, der favoriserer de anklagede og derfor nægter ret til offeret.

Lande manglende regler

Nogle af de lande uden defineret lovgivning om vold i hjemmet i Afrika er bl.a. DRC, Sydsudan, Republikken Congo, Elfenbenskysten, Tchad, Swaziland, Burkina Faso, Kamerun, Marokko, Guinea, Gabon og Eritrea. Mellemøsten lande, der ikke har lovgivning om vold i hjemmet, omfatter Irak, Iran, Myanmar, Qatar, Haiti, Oman, Syrien, Palæstina, Jemen og Armenien.

Nationer uden Voldgiftsforordning

LandLovgivning findes på vold i hjemmet?
DR CongoIngen
SydsudanIngen
Republikken CongoIngen
IrakIngen
IranIngen
ElfenbenskystenIngen
MyanmarIngen
TchadIngen
SwazilandIngen
Burkina FasoIngen
CamerounIngen
MarokkoIngen
GuineaIngen
EstlandIngen
RuslandIngen
QatarIngen
GabonIngen
EritreaIngen
Ækvatorial GuineaIngen
DjiboutiIngen
NigerIngen
HaitiIngen
EgyptenIngen
OmanIngen
SyrienIngen
SudanIngen
Forenede Arabiske EmiraterIngen
BahrainIngen
AfghanistanIngen
MauretanienIngen
YemenIngen
PalæstinaIngen
UsbekistanIngen
ArmenienIngen
MaliIngen
LiberiaIngen
LesothoIngen
LibyenIngen
TunesienIngen
At gåIngen
MikronesienIngen
AlgerietIngen
TanzaniaIngen
KenyaIngen
KuwaitIngen