Lande, hvor kvinder er mindst aktive i arbejdsstyrken

Ifølge et modelleret ILO-estimat som i 2016 var 62, 87% af den globale befolkning ansat, et fald på 66, 44% fra året før i 1990. Procentdelen af ​​kvinder aktivt involveret i arbejdsstyrken stagnerer mellem 39, 54% i 1990 og 39, 38 i 2014, på trods af indsats fremført af forskellige fagforeninger. Denne artikel ser på nogle af de lande med den mindste kvindelige deltagelse i arbejdsstyrken.

10. Samoa (26% deltagelse)

26 procent af kvinderne er en del af den aktive arbejdsstyrke i Samoa. Ifølge ILO er uddannelsesniveauet i Samoa blandt kvinder lavt, men at blive uddannet betyder ikke nødvendigvis at sikre beskæftigelse. Ligesom mange andre økonomier var beskæftigelsesmarkedet for unge begrænset, og kvinder har den højeste brunt.

9. Timor-Leste (25% deltagelse)

Femogtyve procent af kvinderne er en del af arbejdsstyrken i den lille know-state i Timor-Leste. På trods af at der gøres store skridt i uddannelsessystemet, står kvinder stadig for diskrimination, der er forvoldt af landets manglende evne til at fodre sig selv. En af de store reformer, som amtet har foretaget, er stigningen i den kvindelige parlamentariske repræsentation fra 26, 1% i 2003 til 38, 5% i 2016.

8. Saudi-Arabien (22% kvindelig deltagelse)

Mellemøsten i Saudi-Arabien er en af ​​de islamiske nationer, hvor marginalisering af kvinder er ekstrem, ikke kun på arbejdsmarkedet, men også i andre sektorer. 22 procent af kvinderne er en del af arbejdsstyrken i staten, som også forbyder kørsel af køretøjer af kvinder på trods af landets rigdom.

7. Iran (18% kvindelig deltagelse)

Atten procent af kvinder er en del af arbejdsstyrken i Iran. Islamisering er blevet identificeret som en af ​​de vigtigste årsager til den lave sats. Revolutionen i Iran har ført til øget tilmelding af kvinder i akademiske institutioner, men det har ikke ført til en betydelig indvirkning på arbejdsmarkedet.

6. Jordan (17% kvindelig deltagelse)

Kun 17% af kvinderne er en del af arbejdsstyrken i Jordan. Den islamiske nation oplever ligesom andre islamiske nationer kulturelle tabuer mod kvinders deltagelse i arbejdsstyrken. Den allerede anstrengte jordanske økonomi er i øjeblikket indehaver af tusindvis af syriske flygtninge, der søger job og bedre levevilkår, der yderligere belaster økonomien.

5. Palæstina (16% kvindelig deltagelse)

Mere 16% af kvinderne er aktive i den palæstinensiske arbejdsstyrke. Ifølge ILO som i 2013 stod beskæftigelsesfrekvensen for mænd på 68, 7, mens kvinders andel forblev stagneret med en fjerdedel af mænds sats. Den lave andel kvinder skyldes det ufremmende miljø på grund af konstant beskydning af Israel og de kulturelle mandater.

4. Algeriet (16% kvindelig deltagelse)

Den nordafrikanske delstat Algeriet registrerede også en deltagelse på 16% på arbejdsmarkedet. I de seneste år er der sket store skridt i uddannelsessystemet, der vidste for flere kvinder, der søger højere uddannelse. På trods af indsatsen praktiseres ugunstige kulturelle praktiserende kvinder stadig, og rapporter om mænd, der konfiskerer deres hustruers lønninger, er ikke ualmindelige.

3. Afghanistan (16% kvindelig deltagelse)

Afghanistan står over for en lignende skæbne som Irak og Syrien og har en andel på 16% kvinder. Landet har været i en krigsstridende krigsstat siden det blev invaderet af USA og dets allierede i 2001. Den islamiske kultur har også spillet en vigtig rolle i forbindelse med det hårde klima og politiske ustabilitet i landet.

2. Irak (16% kvindelig deltagelse)

Ligesom Syrien er Irak blevet hærget af krig siden Saddams udryddelse af koalitionsstyrker i 2003. Den islamiske nation registrerede en 16% kvindelig deltagelse i arbejdsstyrken på grund af det ufremmende arbejdsmiljø, straffende kultur og et stort antal indvandrere, der forlader landet til andre lande.

1. Syrien (15% kvindelig deltagelse)

Syrien topper listen med kun 15% kvinders deltagelse; dette kan ikke komme som en overraskelse i betragtning af at det er en flertals muslimsk nation og krigshæmmet. Bortset fra den kultur, der bringer kvinder i at arbejde, er arbejdsmiljøet i Syrien ikke befordrende på grund af den igangværende krise, der sandsynligvis ikke vil ende snart.