Indiske Rhinoceros Fakta: Dyr i Asien

Fysisk beskrivelse

Den indiske næsehorn har i modsætning til andre næsehornarter kun ét horn, og dermed dets videnskabelige navn Rhinoceros unicornis, som betyder "hornet næse og en horned". Dens gråbrune skjul har folder på nakke, skulder og rump. Dette får den indiske næsehorn til at virke som om den har pansrede plader. Mandens hoved og kropslængde er 368 til 380 centimeter, mens en kvinde er 310 til 340 centimeter. Skulderhøjden på en mand er mellem 170 og 186 centimeter, mens den for en kvinde er 148 til 173 centimeter. En moden mand vejer 2.200 kg, mens en voksen kvinde vejer 1.600 kg, ifølge ARKive-initiativet. Den indiske næsehorns horn er mellem 8 og 25 tommer lang, ifølge World Wildlife Fund (WWF).

Kost

Den indiske næsehorn er herbivorøs, og primært en grazer. Det græsser tidligt om morgenen eller om aftenen, og dens kost består i vid udstrækning af græs, såsom Saccharum, selv om det også spiser blade, grene, dyrkede afgrøder, buske, frugter og vandplanter, ifølge WWF. Øverste læbe af den indianske næsehorn er tippet og præhensil, så den kan forstå lange græs og blade. Ved fodring på kortere græs behøver det imidlertid ikke at bruge denne unikke funktion, ifølge ARKive initiativ. Den indiske næsehorn er også glad i naturlige og kunstige "salt licks", hvorfra man får vigtige mineraler.

Habitat og Range

Små dele af Indien og Nepal er hvor befolkninger af den indianske næsefamilien findes i dag, men i fortiden blev de også set i Bhutan, Pakistan og Bangladesh. Disse lande har tropiske og subtropiske græsarealer, savanner, buskmarker, skove og sumpere, af alt som kan bebos af indiske rhino. På 2008 International Union for Conservation of Nature Red List of Threatened Species klassificeres den indianske næsehorn som en "sårbar" art. Sportsjagt, menneskelige rhino konflikter og indgreb på sit levested for landbrug og udvikling havde næsten decimeret sin befolkning, som på et tidspunkt nåede mindre end 200, i det 20. århundrede. Andre faktorer for nedgangen i indiske næsehorn har været fremmede planter, der invaderer græsarealer og græsningsaktiviteter hos tamkvæg. The International Rhino Foundation rapporterer, at der er omkring 3.345 indiske næsehorn i dag, og de fortsatte bevaringsindsatser håber at styrke deres antal i fremtiden.

Opførsel

Den indiske næsehorn er et ensomt dyr, bortset fra når parring eller når kvinder dyrker deres kalve. Imidlertid er der dannet amorfe klynger nær vandområder, såsom sump og i deres fodringsområder. Den indianske næsehorn elsker at svømme og vil vække i mudder og vand for at holde insekter mod at bide sin følsomme hud, samt at mindske irritationen, når den bliver bidt. Indiske næsehorn danner symbiotiske forhold med fuglearter, der fodrer på disse insekter, der bider dem, ifølge Conserve Nature. Mandlige indirekte næsehorn er territoriale, selv om de ikke er typisk aggressive for at forsvare disse territorier. Alligevel kan de tilfældigt opkræve hinanden fra tid til anden, og de vil markere territorier med bunker af gødning. Den indiske rhino vocalizes ved snorting, brølende og honking.

Reproduktion

En mandlig indisk næsehorn når seksuel modenhed mellem 9 og 10 år, mens en kvinde bliver parat til at parre i 4 til 7 år. Opdræt til indiske næsehorn finder sted hele året rundt. For en mandlig indisk næsehorn til at mødes med en kvindes, kæmper den med andre mænd med sine slidlignende snegle, indtil man helt har domineret den anden til at gøre krav på sejr. Efter parring tager svangerskabsperioden 16 måneder efterfulgt af fødslen af ​​en nyfødt kalv, der vejer omkring 65 kg. Før en ny kalv bliver født, vil en afvænnet kalv fra en tidligere graviditet, som regel omkring 18 måneder, blive jaget væk af sin mor. Den gennemsnitlige levetid for en indianerhorn er omkring 40 år ifølge National Geographic.