Hvor ligger SAARC's hovedkvarter?

SAARC er en mellemstatslig enhed, hvis medlemmer kommer fra den geopolitiske region i Sydasien. I sin helhed står forkortelsen for den sydasiatiske sammenslutning for regionalt samarbejde. Medlemmerne af SAARC er Sri Lanka, Pakistan, Maldiverne, Nepal, Indien, Bhutan, Bangladesh og Afghanistan. Disse lande grundlagde organisationen den 8. december 1985 i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. SAARC-medlemslandene tegner sig for 21% af verdens befolkning, 3, 8% af verdensøkonomien ifølge 2015-data og 3% af verdensområdet. Australien, Kina, Iran, Japan, Mauritius, Myanmar, Sydkorea, USA og EU er de eneste observatører i SAARC. Derudover ansøgte Myanmar om at blive medlem af SAARC-medlemskab, mens Rusland, Tyrkiet og Sydafrika har ansøgt om observatørstatus.

SAARC's hovedkvarter

Hovedkvarteret for denne geopolitiske union er i Kathmandu, hovedstaden i Den Demokratiske Republik Nepal. Kathmandu begyndte at hoste SAARC den 16. januar 1987. Forskellige regionale centre i medlemslandene støtter Kathmandu-sekretariatets arbejde. I Bangladesh omfatter sådanne centre SAARC Agricultural Centre (SAC) og SAARC Meteorological Research Center (SMRC), der beskæftiger sig med henholdsvis landbrugsudvikling og meteorologisk forskning. Bhutan er vært for SAARC Development Fund (SDF) og SAARC Skovbrugscenter (SFC). SDF er en udviklingsfondskitty, mens SFC håndterer skovbrugsforskning og ledelse. SAARC Disaster Management Center (SDMC) og SAARC Documentation Center (SDC) er i Indien, og de hjælper i nødsituationer og regional dokumentation af henholdsvis mennesker og andre ressourcer. Nepals SAARC Tuberculosis og HIV / AIDS Center (STAC) og SAARC Information Center (SIC) hjælper også regionen med at nå deres respektive mandater. Pakistan er vært for SAARC Human Resources Development Center (SHRDC) og SAARC Energy Center (SEC), mens Sri Lanka og Maldiverne er vært for SAARC Cultural Center (SCC) og SAARC Coastal Zone Management Center (SCZMC). Hvert af disse centre har et bestyrelse, hvis medlemmer repræsenterer medlemslandene, værtslandets udenrigsministerium og SAARCs generalsekretær.

SAARC har også seks apex kroppe og sytten andre mindre kroppe. Apex-organerne er South Asia Foundation (SAF), Sydasiatiske Sammenslutning for Regionalt Samarbejde (SAARCLAW), SAARC Chamber of Commerce & Industry (SCCI), Sydasien Initiative for End Violence Against Children (SAIEVAC), South Asian Federation of Accountants ) og Stiftelsen SAARC Writers and Literature (FOSWAL).

Målsætninger, mål og principper for SAARC

Alle medlemmer af SAARC har kulturelle, geografiske og historiske forbindelser; dermed deler de lignende udfordringer. Nogle af udfordringerne er imidlertid unikke for medlemslandene, og dermed behovet for principper og mål at styre interaktion. Sådanne unikke udfordringer omfatter trusler om terrorisme og konflikter.

principper

SAARCs samarbejde følger princippet om politisk uafhængighed, gensidig fordel, suveræn lighed, territorial integritet og ikke-indblanding i staternes interne problemer. Ifølge chartret erstatter disse principper ikke, men supplerer bilateralt og multilateralt samspil. Overvejelser udelukker normalt bilaterale og omstridte spørgsmål, og SAARC træffer også alle beslutninger baseret på enstemmighed.

Mål og mål

SAARC-charteret forpligter sig til at fremme det sydasiatiske folks velfærd og forbedre deres livskvalitet. Det andet mål er at fastholde den økonomiske, kulturelle og sociale udvikling for at give alle mulighed for at lede liv med værdighed og opnå deres potentialer. SAARC sigter mod at fremme og styrke kooperativ selvtillid blandt medlemmerne samt at øge gensidig tillid, forståelse og forståelse for hinandens problemer. Organisationen har også til formål at fremme gensidig bistand, styrke samarbejdet med andre udviklingslande, tale i en samlet stemme i internationale fora om fælles interesser og samarbejde med andre regionale organer med fælles mål.

Institutionel struktur

Topmøde : SAARC-topmødet er organisationens højeste beslutningstagende organ og består af stats- eller regeringschefer i medlemsstaterne.

Ministerrådet : Under topmødet er Ministerrådet. Dette råd består af udenrigsministre i de enkelte medlemslande, og de formulerer politikker, følger fremskridt og indleder nye samarbejdsområder. De mødes to gange om året eller under en aftalt ekstraordinær session.

Stående udvalg : Udvalget består af udenlandske sekretærer i de enkelte medlemsstater. Rapportering til Ministerrådet sikrer, at udvalget sikrer finansiering, overvågning og koordinering af alle programmer. De prioriterer også programmer og mobiliserer ressourcer. Udvalget mødes mindst to gange om året og ofte når det er nødvendigt.

Programmeringsudvalg : Dette udvalg har højtstående embedsmænd, som normalt mødes lige før mødet i Stående Udvalg. Programmeringsudvalget evaluerer sekretariatets budget, overvåger kalenderaktiviteter og udfører opgaver, som det stående udvalg tildeler.

Tekniske Udvalg : Tekniske Udvalg har repræsentanter fra hvert land. Hver af udvalgene kommer op og planlægger, at programmer og projekter derefter overvåger deres gennemførelse.

Handlingsudvalg : Handlingsudvalgene gennemfører dagligt projektgennemførelsen under tilsyn af de tekniske udvalg.