Hvilken type regering har Guinea-Bissau?
Guinea-Bissau er et vestafrikansk land, som blev uafhængigt af Portugal den 24. september 1973. Landet er en demokratisk republik som næstformand. Landets politiske landskab er blevet formet gennem år af borgerkrige, flere kupper og mordet på en mødepræsident.
Forfatningen Guinea-Bissau
Guinea-Bissaus forfatning er landets højeste lov med al lovgivning og love underlagt den. Guinea-Bissau udråbte sin første forfatning i 1973 efter at have opnået selvstyre fra Portugal. Års konflikter, der er forbundet med militære kuponer, har imidlertid ført til, at forfatningen blev suspenderet i 1980, som senere blev ratificeret i maj 1984. Den nuværende forfatning blev udråbt i 1991 og er blevet ændret to gange; først i 1993 og senere i 1996. Forfatningen består af tre dele og 127 artikler. Forfatningens del I dikterer suveræniteten i Guinea-Bissau, som er indbygget i folket og skitserer statens adskillelse fra religiøse tilhørsforhold. Alle grundlæggende rettigheder, som indbyggerne i Guinea-Bissau nyder, er beskrevet i forfatningens del II, som også omfatter rettigheder for udlændinge, arbejdstagere og politiske partier. Regeringsgrenerne er angivet i forfatningens afsnit III, som beskriver deres respektive sammensætning, rettigheder og privilegier.
Præsidenten
Formandskabet som institution blev oprettet i 1973 og er indskrevet i forfatningen. Præsidenten er statsoverhovedet og den øverste repræsentant for landet i lokale og udenlandske sager. Præsidenten vælges gennem almindelig voksen stemmeret ved en populær direkte afstemning for at tjene en femårig periode. Siden uafhængighed har ingen enkelt statsoverhoved i Guinea-Bissau gennemført en fuld femårsperiode på grund af kupper, borgerkrige og mord.
Direktionen
Direktionen er den offentlige regering, der er mandat til at gennemføre regeringens politikker og består af premierministeren, ministerrådet og statssekretærerne. Direktionen er ansvarlig for at informere og rådgive statsoverhovedet om indenlandsk og international politik. Statsministeren har mandat til at udnævne Ministerrådet såvel som statssekretærer med udnævnelser senere bekræftet af statsoverhovedet.
Lovgiveren
Den nationale folkeforsamling er det vigtigste lovgivende organ i regeringen og består af et enkeltkammerat (unicameral) parlament. Folkeforsamlingen er oprettet ved forfatningen og fungerer som folks repræsentant i statslige anliggender. Samlingen består af 102 pladser, hvor 100 pladser er forbeholdt valgte medlemmer, mens de 2 resterende pladser er tildelt repræsentanter for Guinea-Bissau-udlændinge. De valgte medlemmer (også kaldet suppleanter) vælges ved almindeligt valg i direkte folkeafstemning under demokratiske valg i valgdistrikter. Den nationale folks forsamlings primære rolle er formuleringen af lovgivningen. Lovgiveren har dog beføjelse i forfatningen til at have beføjelse til at revidere forfatningen.
Retsvæsenet
Forfatningens artikel 119 indeholder bestemmelser om oprettelse af retsvæsenet, der er ansvarlig for retsplejen, lige for alle mennesker. Højesteret er det højest retlige organ i Guinea-Bissau og har en bænk på fem dommere.
