Hvad er sommertid?

Sommertid

Sommertid giver mulighed for dagslys ved at indstille ure en time forud for standardtid i løbet af sommeren og sætte dem tilbage med en time om efteråret. Benjamin Franklin foreslog en måde at redde dagslys i 1784 gennem et essay, der tyder på, at folk i Paris kunne gøre brug af stearinlys korrekt ved at stå op tidligt og bruge naturlyset om morgenen i stedet for stearinlys. I 1895 kom George Hudson i New Zealand med ideen om sommertid, der blev implementeret i 1916, da mange nationer begyndte at bruge den, især efter 1970-krisen.

Ifølge advokaterne var det primære mål for sommertid at økonomisere den glødelampe, der blev brugt i løbet af aftenen. DST-kritikere hævder dog, at mønstrene for opvarmning og afkøling i den moderne verden har ændret sig betydeligt, og der er ikke tilstrækkelige beviser til at vise effektiviteten af ​​DST ifølge forskning. Med andre ord er DST's indvirkning på brugen af ​​energi stadig modstridende og ikke op til et måleligt niveau.

Grundlag

For det meste har samfund med industrialisering en fast tidsplan for daglige aktiviteter år ind og år ud. For eksempel begynder arbejds- og skoletiden for nogle mennesker klokken 8:00 og slutter klokken 17:00 i hverdage hele året. De daglige rutinemessige timer i de samfund, der er afhængige af landbrugsøkonomien er dog hovedsagelig afhængige af dagslysets længde. Dagslyset varierer alt efter sæsonvariation, længere om sommeren og kortere om vinteren.

Når alle ure i en region bliver fremført en time forud for standardtiden, vil folk i dette område, der bruger det årlige faste tidsplan, derfor skulle vågne en time tidligere og afslutte deres arbejde en time tidligere, end hvis de ville bruge standarden tid. Således vil disse personer have få dagslys timer i begyndelsen af ​​hver dag, hvilket gør synkroniseringen mindre nyttig om vinteren.

Proponenter af DST hævder, at det reducerer forbruget af energi ved at reducere behovet for opvarmning og belysning. Desuden, ifølge supporteres synspunkt, mange mennesker verden som en stor stigning i dagslys timer efter åbningstid. Kritikere hævder imidlertid, at DST ikke har en afgørende indvirkning på energiforbruget.

Placering & Variation

Solopgangs- og solnedgangstiderne i regioner med høje breddegrader synkroniseres ikke med den universelle arbejdstid på trods af tidens manipulation. Derfor vil tidsmanipulationen have en ubetydelig indvirkning på det daglige liv i sådanne områder, da der er ekstreme ændringer i længden af ​​dag og nat på grund af sæsonmæssige variationer. Desuden har DST en lille indvirkning på ækvatorialområderne, da der er små dagslysændringer i løbet af året på sådanne steder. Effekten af ​​DST varierer også afhængigt af den østlige eller vestlige afstand af en region inden for regionens tidszone. De dele i den fjerne ende mod øst har flere fordele end dem i den fjerne ende mod vest, begge i en tidszone.