Hvad er Ribat?
En ribat er et arabisk ord, der refererer til en gammel befæstning, der blev bygget til at huse militære frivillige, der deltog i den muslimske erobring af Nordafrika-regionen. Disse frivillige blev omtalt som murabitun. Betydningen af ribbenene blev udvidet ud over formålet med en simpel befæstning og blev brugt som kommercielle ruter. Ribber var også afgørende for at beskytte de isolerede muslimske samfund i områder, de blev bygget. Den første ribat blev bygget i det 8. århundrede og blev en vigtig struktur for muslimske frivillige, der tilbød at forsvare islam i jihad. Ribat går af forskellige navne på forskellige steder i Mellemøsten. For eksempel er det også kendt som Khanqah i Iran og kendt som tekke i Tyrkiet. I begyndelsen var navnet ribat et klassisk navn eller en titel, der plejede at henvise til den vagt, der var på told ved grænseposten, og som var anklaget for at forsvare dar al Islam (islamets territorium). I dag har udtrykket ribat en bred anvendelse og er blevet brugt af forskellige grupper, herunder militante grupper som islamisk stat og al-Qaida.
Oprindelse og Betydning af Ribber
Ribatene blev oprindeligt bygget for at tilbyde beskyttelse og fungere som en fæstning for muslimer, der boede i isolerede regioner, og som havde frivilligt til at deltage i jihad. For rejsende og rejsende langs de mange ruter på tværs af de øde områder var det et vandrerhjem og et sted at slappe af. Gamle mystikere foretrak også at leve i disse strukturer. De, der konvergerede i ribbenene, udviklede et broderskab, der blomstrede ind i en tradition, der gav Sufi-mystik. Sufisme kaldes ofte den indre form for mystik inden for islam med hensyn til rituelle praksis, værdier og doktriner. Ribatene var afgørende for spredningen af islam i Nordafrika, over Sahara-ørkenen og i mange dele af Vestafrika. Ribat blev hjem for religiøse lærere, der hjalp med at sprede islam. Disse religiøse lærere var kendt som marabouts.
Arkitektur af ribber
Ribber var vigtige i islamens spredning til mange områder i Nordafrika og Centralasien. Nogle af de tidligste og vigtigste ribber er stadig intakte og inkluderer Rabati Malik bygget i 1068 og Ribat-i-Sharaf, som blev bygget i det 12. århundrede. Disse blev bygget i en firkantet form med aflange rum i form af en hvælving langs væggene. De havde en monumental portal og en gårdhave. Store ribber havde en moske indenfor sine vægge. En ribat blev bygget til at tjene mange formål og havde stuer, lagerhuse og mange værelser til andre bestemmelser. Den mest fremtrædende træk ved en ribat var vagttårnet til overvågning af omgivelserne og signalering i tilfælde af en invasion. En typisk ribat havde omkring fire til otte vakttårne.
Det oprindelige formål med en ribat var at huse soldater og frivillige, der deltog i jihad. Efterhånden som tiden udviklede sig, blev deres formål henvist til en mere fredelig brug med indførelsen af sufisme. Sufi broderskabet brugte ribbenene til at samle og dele ideer. Derfor blev ribber institutionaliseret som følge af sufismens blomstrende broderskab. Mange mennesker kunne besøge for at lære fra Shaykha (Sheikh), der boede i ribben.
