Hvad er et sprog til sprog? Hvordan er det anderledes end en Lingua Franca?

Ordet folkeslag stammer fra det latinske ord, vernāculus, hvilket betyder indfødte eller oprindelige. Ideelt set er folkeslag den måde, hvorpå almindelige mennesker taler med hinanden i uformelle indstillinger som hjemme. Et folksprog (ikke-standard dialekt) er en indfødt dialekt eller form for tale til bestemte personer eller en bestemt region. Disse sprog er også kendt som etniske sprog, og de er mere talt end formelt skrevet og er endemiske i bestemte samfund. Under det romerske rige talte ikke-indfødte fra forskellige dele af verden for latin, fordi de ikke kunne lære hvert af de mange sprog, som de indfødte talte i imperiet, og derfor lavede denne situation latin en lingua franca og alle andre sprog folkeafrikanske.

Nøgleforskelle mellem et sprog og en Lingua Franca

I modsætning til sprog er en lingua franca (vehicular languages) et sprog, der bruges, når folk, der taler forskellige folkelige dialekter, ønsker at kommunikere med hinanden. Dette sprog er også kendt som brosprog, "franks sprog", fælles sprog eller et handelssprog, fordi det giver mulighed for forskellige etniske grupper til at kommunikere. I et land som Kenya findes der for eksempel mange folksprog, som folk fra forskellige etniske grupper bruger, men engelsk og swahili repræsenterer officielle tredjeparts sprog (en lingua franca ), som alle etniske grupper bruger til at kommunikere. Brugen af ​​en lingua franca til at repræsentere et sprog kan spores til midten af ​​1600'erne. Udvikling og udbredelse af en lingua franca giver økonomisk, politisk og social kommunikation bekvemmelighed. Folkesprog repræsenterer normalt et fællesskabs modersmål, mens en lingua franca ofte har en udbredt anvendelse ud over grænserne for det oprindelige samfund. Dette spredning gør en lingua franca til at blive brugt som andetsprog for tværkulturel kommunikation. Det er dog vigtigt at bemærke, at internationale konstruerede sprog som esperanto ikke kan klassificeres som en lingua franca på grund af den begrænsede globale vedtagelse.

Spredning af sprog

Når befolkningen vokser og samfundene bliver mere forskelligartede, fortsætter sprogene også med at udvikle sig. Reformationsperiode Kristne spillede en nøglerolle i at sprede brugen af ​​folkesprog ved at oversætte Bibelen fra latin til de daværende sprog som nederlandsk, fransk, spansk, tysk og engelsk blandt andre sprog. Det er dog vigtigt at bemærke, at de fleste, om ikke alle disse sprog, bruges i dag som en lingua franca i de fleste dele af verden på grund af kolonisering, militarisering og globalisering. Galileo Galilei var en af ​​de tidligste dokumenterede brugere af folkesprog, da han i 1600'erne skrev på italiensk, selvom latin var det officielle sprog. Isaac Newton, i 1704, skrev Opticks på engelsk, da betragtes som en folkeregler. Som folk fortsatte med at interagere i handel, religion og endda erobring, spredte folks sprog i Europa og andre dele af verden sig til forskellige regioner og blev en Lingua franca, samtidig med at deres "folkelige status" blev beholdt i deres hjemområder.

Fremtiden for sprog i verden

I øjeblikket eksisterer der to store tankeskoler om fremtiden for sprog. Proponenter af den første teori argumenterer for en ny verdensorden med et officielt globalt sprog og et enkelt regeringssystem. Den anden fortæller argumenterer for bevarelsen af ​​sprogdiversitet som det er i dag. Fra nu af kan resultatet af denne debat kun forudsiges korrekt gennem en omfattende videnskabelig forskning og analyse.